X
Menu
X
Standard Hytte

Vores standard hytter (Kat 3+) er 16 kvadratmeter og har 4 sovepladser (soveværelse med 3/4 seng og alkove/mellemgang med 2 køjer). Der er opholdsrum med spiseplads og TV. Køkken med varmt og koldt vand, kogeplader, ovn, køleskab, kaffemaskine og køkkenudstyr.

Hytterne opvarmes med electricitet og der er en radiator i opholdsrummet og en i soveværelset.

Udenfor hytten er der en dejlig terrasse med borde og stole.

Vi tilbyder attraktive pakkeløsninger med adgang til Fårup Sommerland, som kun ligger 4 km fra campingpladsen.

Tag en virtuel tur i panoramaet nedenfor. Vælg den blinkende cirkel for at besøge soveværelset og komme tilbage. Brug menukanpperne forneden på siden for at se rundt og zoome ud og ind. Vi anbefaler, at du klikker på den første menuknap for at se panoramaet i fuldskærm og klik på den igen for at gå tilbage til normal størrelse, når du ønsker at fortsætte på websitet.

Små kæledyr er tilladt i hytterne, men i skal give besked om det, når i booker - ankom venligst ikke med kæledyr uden forudgående aftale.

Rygning i hytten er ikke tilladt.

 
Luksus Hytte

Vores luksushytte er 25 m2, sengeplads til max. 5 personer. Der er et separat soveværelse med 3/4 seng. Desuden er der en hems med 2 sovepladser, adgang til hemsen er via en stige. Der er en opholdsstue med TV, spiseplads og sovesofa. Badeværelse med toilet og bad. Køkken med køleskab, kogeplader, ovn samt køkkenudstyr. På den sydvendte terrasse er der havemøbler.

Vi tilbyder attraktive pakkeløsninger med adgang til Fårup Sommerland, som kun ligger 4 km fra campingpladsen.

Små kæledyr er tilladt i hytterne, men i skal give besked om det når i booker - ankom venligst ikke med kæledyr uden forudgående aftale.

Rygning i hytten er ikke tilladt.

Campingvogn

Vi har en udlejnings campingvogn til max 5 personer. Vognen indeholder en dobbeltseng, 3 børnekøjer, gasvarme, kombi-ovn, varmt og koldt vand, kaffemaskine og alt i køkkenudstyr.

Campinvognen er en Knaus fra 2007 og er meget velholdt. Der er et 18 m2 fortelt med trægulv, køleskab og havemøbler.

Der er desuden et fladskærms TV.

Der er toilet i vognen, men man kan også vælge at anvende faciliteterne i service bygningen, der ligger i umiddelbar nærhed.

Husdyr må ikke medbringes i campingvognen. For dem, der har deres kæledyr med, er campingvognen ikke en mulighed.

Rygning i campingvognen er ikke tilladt.

Vi tilbyder attraktive pakkeløsninger med adgang til Fårup Sommerland, som kun ligger 4 km fra campingpladsen.

 

Betingelser for leje af hytter og campingvogne.

Bestilling og betaling: Efter modtagelse af bestillingen, fremsendes bekræftelse og betalingsbetingelser.

Ved modtagelse af lejebevis indbetales 1. rate via det anførte kontonummer, svarende til 50% af lejebeløbet. Dette skal være betalt senest 3 dage efter modtagelse af lejebeviset. Restbeløbet indbetales til os senest 60 dage. Ved bestilling mindre end 1 måned før ankomst, indbetales hele lejebeløbet med det samme. Indbetales totalbeløbet ikke som angivet ovenfor, er vi berettiget til at annullere lejemålet og opkræve et reservationsgebyr på DKK 250,- pr. reserveret hytte.

Kontrol af lejebevis: Ved modtagelse af lejebeviset er det lejerens ansvar at sikre sig, at perioden er korrekt.

Afbestilling af lejemålet: Ved afbestilling mere end 60 dage før ankomst, betales et reservationsgebyr på DKK 400,- pr. reserveret hytte/campingvogn. Ved afbestilling ved mindre end 60 dage før ankomst kan 50% af lejebeløbet tilbagebetales ved akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som rammer lejer, ægtefælle, børn, forældre eller søskende. Begrundelsen for annulleringen af opholdet skal dokumenteres af læge, og lægeerklæring skal være os i hænde senest 7 dage efter afbestilling af opholdet. Ændring af reservation: Foretaget mindre end 15 dage før ankomst er at betragte som afbestilling.

Lejeprisen inkluderer: Rådighed over hytten og dets udstyr i lejeperioden.

Rengøring: Den daglige rengøring foretages af lejeren. Enkelte rengørings rekvisitter (kost, spand og klud) findes i hytten og udover disse, sørger man selv for at medbringe dette. Slut rengøringen foretages af lejeren selv Ønsker lejer at betale for slutrengøring skal denne være forudbestilt senest 48 timer før afrejse. Slutrengøring skal afregnes ved bestilling.

Lejerens ansvar: Lejeren hæfter fuldt ud for hyttens inventar. Mangler og beskadigelser påført af lejeren afregnes af denne ved afrejse. Den person, der har indgået lejemålet, hæfter også for skader forvoldt i lejeperioden af de øvrige beboere i hytten. hytten må maksimalt bebos af det antal personer, der er angivet i prislisten. Der skal være en person over 18 år til stede under hele opholdet.

Indtjekning og udtjekning: Disse foregår via receptionen. Hvis I er forhindret i at komme på den anførte ankomstdato inden kl. 17.00, bedes I venligst give besked i forvejen, da pladsreservationen ellers bortfalder. Ankomst fra kl. 14.00 og afrejse inden kl. 11.00 på afrejsedagen.
Online Booking - Guldager Camping